Mød FLIS på Kommunaløkonomisk Forum

KOMBIT og KL præsenterer FLIS på deres stande d. 9. og 10. januar på Kommunaløkonomisk Forum – KØF.

Kom og hør om udviklingen i FLIS, nye tiltag og aktiviteter, se den nye FLIS APP-løsning og hør om, hvordan din kommune kan anvende FLIS til benchmarking og analyse af nøgletal. Der afholdes også et særskilt debatmøde om FLIS, hvor FLIS vil blive præsenteret. Esbjerg og Hørsholm Kommune fortæller om deres overvejelser omkring anvendelse og ibrugtagning af løsningen.

På KØF vil der også blive uddelt en folder om, hvordan kommunerne kan opnå besparelser ved datakøb i deres anvendelse af FLIS. Du kan se folderen i en elektronisk udgave her.  

Stor interesse for ibrugtagningsprojekt blandt kommunaldirektører

I starten af december udsendte KOMBIT og KL en invitation til alle kommunaldirektører i de 77 FLIS-kommuner omkring at deltage i et intensivt ibrugtagningsprojekt i starten af 2014.  Projektet har plads til fire deltagende kommuner, det er målrettet kommunens øverste ledelse og skal medvirke til at synliggøre værdien af FLIS for alle kommuner.

KOMBIT og KL modtog inden jul mange motiverede ansøgninger fra interesserede kommuner og udvalgte på baggrund af bl.a. modenhed og repræsentativitet fire kommuner til at deltage i projektet. De deltagende kommuner er: Assens, Fredensborg, Hørsholm og Mariagerfjord. Vi ser meget frem til at skyde projektet i gang i løbet af januar, og vi glæder os til et spændende forløb.

I alle de deltagende kommuner bliver direktionen involveret og erfaringerne og resultaterne stilles efterfølgende til rådighed som inspiration for alle andre FLIS-kommuner.